Rengøring af skolebigårdens udstyr
Tag dit udstyr med og Lær hvordan du rengør det udstyr.
Vi skal have rengjort udstyret fra skole bigården og samtidig kan du gøre dit eget udstyr så du er klar til næste sæson.
Vi mødes hos Bo på Østerskovvej 3, 4180 Munke Bjergby på lørdag den 21. nov. kl 10.00.
Tag madpakke med så sørger vi for kaffe og kage:-)
Vel mødt Lars
Månedsarkiv: november 2015
Kontigent 2016
Kontingent 2016
Kære medlem
Nu er det tid for betaling af kontingent til din Biavlerforening
Kontingentet er 830,00 kr. pr. medlem og beløbet bedes indbetalt på foreningens konto i Sydbank
Registrerings nr. 0570
Konto nr. 57 31 73 76 83
Husk at oplyse navn.
Du bedes venligst betale så hurtigt, som muligt dog senest den 1.december 2014
Venlig hilsen
Kasserer
Jørgen Nielsen
Bisløjd 17. november
Kære biavler.
Nu nærmer tiden sig hvor vi skal i gang med bi-sløjd aftener.
Helt konkret starter vi tirsdag d. 17. november kl. 1900 til ca. kl. 2100
Sløjd lokalet er beliggende i Bromme Gl. Mølle
Munke Bjergbyvej 19 A
4190 Munke Bjergby
Her har Birgitte og Anders Herbo nogle fine lokaler som de har stillet til os til rådighed.
Kørselsvejledning:
Den nemmeste rute fra Korsør – Slagelse og Skælskør er at tage Motorvejen til Sorø. Fra afkørslen drejer men af til venstre – over motorvejen – og tager første vej på venstre hånd – mod Kalundborg. Den hedder Kalundborgvej. Følg vejen til du når et T-kryds (ca. 6 km). Bromme Gl Mølle ligger nu lige foran dig.
Aftenerne foregår på den måde at man, inden vi går i gang, aftaler med mig hvad I ønsker at lave, så udskærer jeg materialerne på forhånd, således at man på Bi-sløjd aftenerne samler emnerne – nøjagtigt som vi har gjort de foregående år, dog med den forskel at man ikke skal høre på de larmende maskiner.
Ring eller skriv til mig hvad I ønsker at lave, så jeg kan have det parat når vi starter.
Venlig hilsen
Niels Hvenegaard
Markmosen 20
Tlf. 3034 9274
Mail: engsoehavebiavl@gmail.com
Hyggeaften 2015
Slagelse Biavlerforening Indbyder til hyggeaften
Fredag den 27. november 2015 kl.17.30 I Slots Bjergby forsamlingshus
Vi byder på et lækkert måltid mad, kaffe og kage, auktion samt bankospil.
Har du og din familie lyst til at deltage er prisen for arrangementet igen i år 160,00 kr. pr. deltager.
Tilmeldingen er bindende, og skal ske senest den 11. november 2015, ved at indsætte betalingen for arrangementet på konto: 0570 – 57 31 73 76 83.
Husk navn og antal deltagere.
Når betalingen er registeret er tilmeldingen ok.
Drikkevarer kan købes til husets priser.
Efter maden er der, som sædvanlig, auktion og banko.
Hver deltager medbringer en pakke (værdi mindst 40 kr) som enten sælges på auktionen, eller udloddes som gevinst på bankospillet. Kort til bankospillet koster 5,00 kr. pr. stk.
Som nævnt ovenfor, mødes vi kl. 17:30 i forsamlingshuset, Slots Bjergbyvej 42, 4200 Slagelse, til aflevering af pakker. Spisningen starter umiddelbart efter, så vi kan nå at blive færdige med arrangementet i ordentlig tid.
Præmierne til bankospillet bliver som sædvanligt sponsoreret af vores leverandører og samarbejdspartnere, ligesom foreningen endnu engang frister med de lækreste varekurve.
Tilmelding til hyggeaften senest den 11. november 2015
Vi glæder os til at se Jer.
Bestyrelsen