Forfatterarkiv: Ida Larsen

Bestyrelsesmøde – SBF

Bestyrelsesmøde – SBF mandag den 27. oktober 2025 kl. 19

Emner til drøftelse:

  1. Godkendelse af seneste referat.
  2. Status – aktiviteter i skolebigården den forløbne sæson, herunder
    • Dyrenes dag
    • Åbent hus arrangement
    • Åbent landbrug
  3. Status foreningens økonomi
  4. Form og indhold af aktivitetskalender i sæsonen 2026 – nybegynderkursus?
  5. Status medlemsliste.
  6. Behandling med sticks mod varroa
  7. Dato for klargøring af rammer og isætning af voks.
  8. Apimondia – hvad kan deltagere berette!
  9. Pavillion (den store) – teltdugen lidt skade ved seneste storm.
  10. Eventuelt

  

SB har en stand på Slagelse Landbrugsskole, hvor ZBC byder velkommen til Åbent Landbrug søndag d.21. september 2025 kl. 10:00-16:00

Kom og oplev Slagelse Landbrugsskole, hvor fremtidens landmænd uddannes og mød en biavler

Til Åbent Landbrug kan du se, hvordan eleverne arbejder med moderne landbrugsteknikker, bæredygtige dyrkningsmetoder og innovative fødevareproduktioner.

Tag med på rundvisning på skolens 50 hektar store landbrug, hvor vi dyrker alt fra traditionelle afgrøder til spændende nye sorter. Besøg vores husdyrstalde, hvor du kan møde kvæg, kaniner og andre dyr, som eleverne passer og lærer om i deres uddannelse.

Mød en biavler, få en rundvisning i bi-skolegården. smag på honning, som i dagens anledning kan købes fra deres stand.

Dagen byder på spændende aktiviteter for hele familien. Sid i skolens maskiner, se dyrene, smagsprøver på fødevarer produceret af skolens egne afgrøder, quiz og meget andet. Kom og få indblik i livet som landmand og mærk den passion, der driver fremtidens landbrug fremad!

Vi glæder os til at byde jer indenfor til en spændende og inspirerende dag på Slagelse Landbrugsskole.

Book din billet her:https://booking.aabentlandbrug.dk/vaert/slagelse-landbrugsskole/

Arnes 80 års fødselsdag 2025

Arnes 80 års fødselsdag

🐝

Arne er blevet 80 år og det blev fejret med maner på Præstevænget, hvor der var 80 samlet for at fejre Arne. Slagelse Biavlerforening var også repræsenteret. Arne fik overrakt en sølvnål for hans store arbejde som formand og biavler i foreningen. 

 Vi ser frem til mange flere timer med kyndig vejledning i biavl.
Her er nogle fotos fra dagen.

Skolebigården for SBF

Går du med en biavler gemt i maven, eller er du bare interesseret i at lære mere om disse små flittige væsner og deres honning? Så er der god mulighed for at udforske begge dele i Slagelse Biavlerforening.  Foreningen har en skolebigård med 12 bifamilier. Skolebigården er placeret på adressen for ZBC Slagelse Landbrugsskole, C.A. Olesensvej 2, 4200 Slagelse.  Skolebigården står i de smukkeste omgivelser, omkranset af blomster, kvædetræer, og buske.

Fra april begynder arbejdet i skolebigården og dér bliver teorien omsat til praksis. Her mødes både nybegyndere og erfarne biavlere én gang om ugen og prøver tingene af og udveksler erfaringer. Suppleret med teoretisk undervisning for nybegyndere. Nogen har mange bier og andre ganske få. Har man ikke selv bier, kan man bruge skolebigården til at prøve at omgås bierne under kyndig vejledning – og man vil opleve, at det faktisk er let at omgås bierne uden at de stikker. alle er velkomne i skolebigården. der kan lånes bi-dragt og andet udstyr

Undervisningen handler om biernes fantastiske samfund, hvor én bidronning styrer alt, hvad der foregår i familien. Der undervises også i årets gang i bi gården, honningproduktion, sygdomsbekæmpelse, økonomi og ikke mindst hvordan man som biavler sørger for, at bi familien har det godt, så den kan producere masser af honning.

Kontakt os, hvis du vil vide mere. Vi glæder os til at se dig.

Martin Vollmer, formand – vollmer@mkvollmer.dk
Jørgen Nielsen, Kasser – jni3112@gmail.com
Ida Larsen, Næstformand – ida.larsen@webhiker.dk

Der efterses

Skolebigården.

Tilbageblik fra Dyrenes dag i Slagelse

Det var en fantastisk dag Slagelse Biavlerforening havde på dyrenes dag 2026. Dejligt vejr, mange mennesker der var nysgerrige. Hvilket gør det fantastik at være biavler at få lov til at fortælle om hvad det er vi laver.

Kom forbi på tirsdage kl. 19:00 i Slagelse biavlerforening. Vi låner dig dragten, så du kan være med til at se hvad vi laver i skolebigården

Bier i teori og praksis

Går du med en biavler gemt i maven, eller er du bare interesseret i at lære mere om disse små flittige væsner og deres honning? Så er der god mulighed for at udforske begge dele i Slagelse Biavlerforening.  Foreningen har en skolebigård med 10 bifamilier, som ligger i udkanten af Slagelse, og vinteren igennem, hvor bierne skal have helt fred og ro, afholder foreningen et kursus i biavl for nybegyndere. Vi har besøgt kurset for at se, hvem deltagerne er og høre om, hvorfor de har meldt sig. Der er 12 deltagere på kurset. Yngste deltager er 12 år resten er voksne. De fleste skal have deres egne bier hjemme i haven til foråret og bruger kurset til at lære, hvordan man gør.

Sådan er det for 12-årige Alexander og hans far Peter. Alexander fik interessen for bierne, da han skulle lave en fremlæggelse i skolen om bier. Far Peter deltager på kurset for at blive klogere sammen med Alexander, og for at blive sikker på, at det med bier ikke er farligt – de kan jo stikke de små væsner. De har også besøgt Alexanders gamle dagplejer, som har en bigård og dér prøvet at være helt tæt på bierne. De er glade for at gå på kurset og synes, at det giver dem en god forberedelse til at få to bifamilier hjem i haven til foråret. Kurset har også givet dem et netværk til andre nybegyndere og de to erfarne undervisere, Niels Hvenegaard og Jørgen Nielsen. Alle deltagere på kurset får en mentor, så der er en erfaren biavler at hente råd og hjælp hos, når kurset slutter, og man kommer i gang hjemme hos sig selv.  Undervisningen handler om biernes fantastiske samfund, hvor én bidronning styrer alt, hvad der foregår i familien. Der undervises også i årets gang i bigården, honningproduktion, sygdomsbekæmpelse, økonomi og ikke mindst hvordan man som biavler sørger for, at bifamilien har det godt, så den kan producere masser af honning.

Til april begynder arbejdet i skolebigården og dér bliver teorien så omsat til praksis. Her mødes både nybegyndere og erfarne biavlere en gang om ugen og prøver tingene af og udveksler erfaringer.  Nogen har mange bier og andre ganske få. Har man ikke selv bier, kan man bruge skolebigården til at prøve at omgås bierne under kyndig vejledning – og man vil opleve, at det faktisk er let at omgås bierne uden at de stikker. Man kan godt møde op i skolebigården, selvom man ikke har været på begynderkurset.

Hvis du er interesseret i at vide mere om biavl og Slagelse Biavlerforening kan du besøge hjemmesiden, www.slagelsebiavl.dk. Der kan du også finde program og mødetider for skolebigården, og de øvrige aktiviteter i foreningen.

Allette Bundgård, nybegynder og medlem af foreningens bestyrelse